3P-CAFE om mad, krop og vaner

I denne webinarserie udforsker vi det menneskelige mentale design sammen med en række udvalgte gæster. Vi fordyber os i en forståelse der peger på at alle oplevelser skabes indefra og ud, fra øjeblik til øjeblik. Og vi er særligt nysgerrige på hvordan De Tre Principper kan påvirke menneskets forhold til mad, krop og vaner.

3P-CAFE m. Miriam Ørnebjerg og Gunda Nygaard Vinther

Her introducerer Miriam Ørnebjerg og Gunda Nygaard Vinther ideerne bag vores nye fællesskab, deler indsigter og har de første skønne snakke i fællesskabet omkring overbevisninger, kroppens sprog og begrebet tanke.

3P-CAFE m. Margrethe Pihl

Margrethe var i mange år fanget i fængslende og tyngende tanker om sig selv og sin krop. I dette afsnit hører vi om Margrethes rejse til en mere rolig og afslappet oplevelse af livet og forholdet til mad og krop.

3P-CAFE m. Dorthe Myndal Fogtmann

Dorthe syntes i flere år at det var svært at få bevægelse ind som en naturlig del af sin dagligdag. Lige indtil den dag hun begyndte at opdage hvilke historier og regler hun havde lavet omkring hvordan bevægelse skal se ud.

3P-CAFE m. Kirsten Kallesøe

Kirsten deler i dette afsnit sin livskraftige historie og peger på hvorfor De Tre Principper altid lever os.

Emner: hvordan vores indre visdom altid guider os, om at være med det der er og om at opdage at vi er andet og meget mere end vores fysiske krop.

3P-CAFE m. Mette Louise Holland

I dette afsnit snakker vi om hvordan forståelsen af De Tre Principper kan hjælpe os til at opdage hvordan vores menneskelige oplevelser skabes, hvordan vi bliver fanget i historierne om hvordan tingene bør være og hvordan livet hele tiden tilbyder os nye muligheder at opleve livet på. 

3P-CAFE m. Henriette Curtz Jansen

Denne gang snakker vi om sammenhæng mellem krop og sind. Om vores autogenererende biologiske system, om hvordan kroppen guider igennem madjunglen og om hvordan et fokus på den menneskelige dybde kan frigøre os til at handle og lytte intuitivt.