Sur, trist eller modløs - må alt humør være der?

At mærke alle følelser har aldrig været min favorit-ting. Jeg kan bedst lide at være glad, smilende og grinende. Det passer mig bare bedst.

Igår, da jeg stod op var jeg voldsomt træt. Jeg var modløs og troede slet ikke på at der var en vej for mig i livet.

Resten af familien var også træt. Og en familie på fem, hvor alle er trætte og har meget kort lunte kan godt være lidt tung at være i. Så det sagde lidt skrald og lidt bang, og så var der stille. For vi har efterhånden lært, at når vi er trætte er der ingen grund til at tale alt for meget sammen.

Da vi går ud af døren er alle okay med at skulle afsted og vi ved at alt nok skal gå. Men efter at have afleveret unger sniger modløsheden sig tilbage. Jeg græder, for lige der står det meget tydligt for mig: Jeg finder aldrig en levevej jeg kan være i. Mine drømme og håb vil aldrig folde sig ud.

Sådan tænker jeg. Sådan så min virkelighed altså bare ud.

Men heldigvis har jeg efterhånden lært, at det eneste jeg kan gøre lige der er at lade følelserne være. De må gerne være der. Jeg må gerne være ked, trist og modløs. Det går jeg ikke i stykker af.

Så jeg mærker følelserne samtidig med at jeg er nysgerrig overfor hvornår de mon går over og åben overfor at nye mere hjælpsomme tanker kan komme forbi.

Jeg lader tankerne være. Bygger ikke ovenpå historien. Jeg har opdaget, at jeg ikke behøver sætte kroge i de triste historier. De må gerne være der, og jeg behøver intet at løse.

Så jeg går der og mærker modløsheden. Og pludselig opdager jeg at jeg er blevet optaget af hvilken vej jeg skal gå i skoven. Jeg går ganske enkelt og tænker på noget helt andet. Og lige der er modløsheden og tristheden væk. For vi kan bare kun have en tanke ad gangen. Da jeg kommer i tanke om den, kommer den snigende sig lidt tilbage, og jeg kan mærke at "Jeg er da heller ikke helt glad endnu." Men jeg går videre og lader alt være som det er.

Da jeg har gået en times tid i skoven, kigget på svaner og ællinger, gået over broer i mosen, hilst på morgenfriske hundeluftere og duftet til grønne planter, har jeg helt glemt at have det træls. Så da jeg igen rammer bilen kan jeg konstatere: Nu har du det da egentligt helt godt igen!

For mig var det en kæmpe befrielse da jeg i sin tid begyndte at opdage at jeg altid gerne må have det som jer har det. At opdage at der er ikke noget der er bedre end andet, jeg har blot nogle præferencer. Tristhed og modløshed må gerne være på besøg. Og før eller siden vil følelserne gå igen, hvis ikke jeg tager mig alt for godt af dem, holder fast og bygger videre.

Jeg er ikke længere i tvivl. Vil vi have en anden følelse end den vi har, så er den mest direkte vej at gå lige igennem oplevelserne. At lade følelserne få lov at være der. Og når tid er og nye friske tanker dukker op, så skal de nye og friske tanker også have lov at være der. Alle tanker og alle følelser kommer og går - der findes ingen undtagelse.

Hav en dag - præcis som du har det. Og jeg lover dig at det vil være en dejlig karruseltur med det hele. Men hvad er der ved livet, hvis ikke vi må mærke at vi af og til bliver bange efterfulgt af kilden i maven?