3P-CAFE om mad, krop og vaner
Sammen udforsker vi vores mentale design og det uendelige potentiale. Vi fordyber os i en forståelse der peger på at alle oplevelser skabes indefra og ud, øjeblik for øjeblik. Og vi er nysgerrige på hvordan den forståelse påvirker vores forhold til mad, krop og vaner.
Torsdag d. 5. december kl. 16:30-18:00
Mød Mette Louise Holland, autoriseret psykolog, ejer af Intakt og forfatter til bøgerne Dit selvhelbredende sind og Let - skabt til forandring.
Med udgangspunkt i sin nye bog, vil Mette Louise pege på hvorfor forandring altid er muligt og hvordan vores sind fungerer siden mennesket altid rummer potentialet til at se noget nyt.
Torsdag d. 7. november kl. 19:30-21:00
Mød Henriette Curtz Jansen, 3P-coach og kandidat i idræt.
Først og fremmest er jeg menneske - og jeg er super nysgerrig - og en smule rebelsk af natur. Jeg har altid interesseret mig for vores krop og psyke og kan se hvordan vi uskyldigt kan fare vild når vi tror vi kan nå mål ved at presse vores fantastiske system. For hvad sker der når vi forsøger at sætte livet på formel? Når vi presser kontrol, regler og rutiner ned over vores biologiske og psykologiske system - vores utrolige livskraft? Lad os tale om hvordan vi kan sætte os fri af tankernes begrænsninger - og undersøge hvad tillid til livet egentlig er for en størrelse. Hvad ligger på den anden side af alvor og regler? Måske et utroligt liv...