Husker du at følge livets årstider?

Nu er det efterår. Træerne og blomsterne har forstået det. Det er tid til at smide frugter og blade. Tid til at gå i vinterhi. Tid til at afblomstre, så noget nyt kan opstå.

Hvert år smider træerne bladene. Det sikrer at regnorme, bænkebiddere, snegle, svampe og alger kan mæske sig i næringsstoffer. Og det sikrer plads til at noget nyt kan spire.

Livskraften i naturen viser os vejen. Den viser os at noget gammelt må afblomstre, før noget nyt kan opstå.

Ifølge psykiateren William Bill Petit findes der én årsag til mental sygdom: Overtænkning. Der findes en årsag og en løsning - ”One Cause – One Soloution”. (https://drbillpettit.com/resources/)

Vi mennesker er i dag så styret af vores intellekt, at vi helt glemmer at se løsningen. Vi glemmer, at hvis der skal være plads til noget nyt og frisk, så må vi slippe noget af det gamle. Vi må lade gamle overbevisninger slippe. Og afvikle gamle projekter.

For at vi kan genopdage vores sande natur og vores uendelige potentiale, må vi af og til lade os afblomstre.

Det er ikke altid let. Det kan godt gøre ondt, føles ekstremt ubehageligt og i den grad puste til vores frygt. Men måske gør det ikke. Vi kan ikke vide det før vi tillader os at lade det gamle afblomstre.

Men et er sikkert, skal vi for alvor se noget nyt blomstre, må vi fjerne det gamle og uhjælpsomme. Ligesom roserne der først kan sætte nye skud når de gamle er væk.

Den skotske mystiker Sydney Banks beskrev det bl.a. således:

“If you want to replace a glass of stale wine with a new one, you must first pour out the old wine.”

("The Missing Link" Sydney Banks)

Naturen gør det, for den har ingen bekymringer, den ER bare - lige her, lige nu. Den har intet intellekt der kan overdøve livets cyklus. Det har vi mennesker.

Vi har et fantastisk intellekt, som kan hjælpe os med alt muligt. Dette blog-indlæg ville aldrig blive udgivet, hvis ikke intellektet hjalp mig på vejen.

Vi skal nyde intellektet og bruge det. Og så skal vi samtidig vide, at hvis noget nyt, frisk og storslået skal kunne komme til overfladen, skal vi søge et andet sted. Vi må lade tankerne være – lade dem passere – lade dem ”afblomstre”. Vi har nemlig muligheden for at søge inspirationen og livskraften et andet sted – inde i dig. Se indad, for der har du svaret.

Da vil du mærke om der er noget, det er tid til at slippe. Noget der skal afvikles. Noget som du ikke ønsker at bruge kræfter på længere. Visdommen viser dig svaret på hvad og hvordan… Så lyt indad. Stol på, at det svar du har brug for, vil komme til dig.

Måske er det tid til at følge naturens rytme og lade noget afvikle, afblomstre og slippe?

Livet vil kalde på det og jeg lover dig, at når vi lytter, vil noget nyt opstå. Det er ikke sikkert det ser ud, som vores intellekt troede det skulle. Men måske gør det ikke noget. For måske bliver det langt bedre og større en vores intellekt nogensinde kunne forestille sig… Så lad livet leve fuldt ud, også igennem dit unikke udtryk.