Holder du uskyldigt dine gamle vaner i live?

Du får en tanke: "Jeg kunne godt spise..."

Dette er en tanke ligesom alle mulige andre tanker. Den er ikke noget særligt, den har ingen særlig tyngde. Den har kun den magt over dig du giver den.

Jeg selv lyttede til disse tanker i mange år. Min hjerne havde en gang erfaret at det hjalp mig og spise når jeg følte ubehag. Da først hjernen havde erfaret dette, troede den, at det var løsningen på alle mine problemer. Så hver gang jeg følte sorg, ubehag, frygt, utilstrækkelighed eller vrede, sendte min hjerne mig signaler om, at det var tid til at spise. Jeg kalder det vanetanker sat på repeat.

På et tidspunkt ønskede jeg at stoppe disse overspisninger. Jeg prøvede alverdens krumspring, og lige lidt hjalp det.

Så en dag var jeg ude og gå en tur. Her oplevede jeg, hvordan der kom en lyst til at spise is. Jeg var ude og gå, så jeg kunne ikke handle på den med det samme. Jeg lod tanken være. Jeg afviste den ikke, jeg sagde hverken ja eller nej til at spise på den. Konstaterede bare, at den var der, men at lige nu var jeg ude og gå. Min forbløffelse var stor, da jeg få minutter efter stod og kiggede op i et træ. Det var virkeligt rigtigt: Alle tanker kan komme og gå igen.

I mange mange år havde jeg kæmpet mod noget som ikke eksisterede i den virkelige verden. Det eksisterede kun i de få øjeblikke jeg fokuserede på netop det. Dette gav tankerne om mad en hel anden lethed. Jeg vidste at alle tanker kunne komme og gå. Og at det udelukkende var fordi jeg havde vænnet min hjerne til at give så meget opmærksomhed til tankerne om mad, at jeg bemærkede dem så meget.

Herefter blev jeg nysgerrig. Oplevede jeg andre tidspunkter hvor tankerne kom og gik? Og hvad sagde tankerne egentligt om, hvem jeg var?

Svaret stod klart for mig: Hvilke tanker jeg havde, sagde intet om hvem jeg i virkeligheden var. Det sagde udelukkende noget om, hvilke tanker jeg havde valgt at lytte til. Og da jeg blev åben og nysgerrig overfor at høre nye mere hjælpsomme tanker, da opdagede jeg, at de også kom. Jeg havde bare ikke været vant til at lytte. Jeg havde helt uskyldigt gået og holdt de gamle vaner i live, fordi jeg troede de var en del af mig, en del af min personlighed. Nu ser jeg at de blot er en tanke ud af 1000 mulige. Er jeg nysgerrig, vil jeg måske en dag høre en af de 999 andre mulige tanker, og dette er første skridt til at slippe en gammel vane.